Beklager den sene afsluttende opdatering, men jeg/vi har siddet dybt begravet i universitets ansøgninger, da vi jo begge meget gerne vil starte studie til sommer.
Nå, men her er så de sidste billeder!
Vi tilbragte 10 dage i Thailands ældeste ferieby, Hua Hin og 5 dage i hovedstaden, Bangkok.
Hua Hin er en hyggelig lille ferieby, hvor der ikke sker det helt store. Vi boede midt i byen, 30 sekunder fra natmarkedet, 5 minutter fra stranden – altså var placeringen helt perfekt. Vi havde bestilt et hotel med en lille pool, hvilket vi var rigtig glade for, da stranden ikke var total bounty beach og de dage hvor det blæser, er strand bare ikke ideelt.
I Bangkok havde vi booket den lækreste lejlighed igennem Airbnb! Vi boede på 21. etage og på 23. etage var der pool, bibliotek, dampbad, fitness og sågar en squash bane?! Lejligheden lå perfekt, lige ved siden af BTS Skytrain som skulle være den bedste transportform i Bangkok.
En dag købte vi en heldagsbillet til en af bådene, der sejler op og ned af floden i Bangkok. Mange af Bangkoks attraktioner ligger nær floden, så det er en helt eminent løsning, at kunne hoppe af og på som man vil.
Så blev Borneo også tjekket af listen. Og det har simpelthen været den fedeste oplevelse!
Vi havde på forhånd booket de ture, vi gerne ville på, så da vi ankom i Sandakan lufthavn blev vi hentet af tourburauet og så var vores første tur igang. Med på vores tur var et ældre par og et par søskende, vældig flinke og meget berejste, så det er jo altid interessant.
Nå, men første del af vores tur, var på Seligan Island, som er en del af Turtle Islands, som jo navnet fortæller, er noget med skildpadder at gøre. Det er nemlig nogle øer, hvor der kommer usædvanlig mange skildpadder og lægger æg. I 2015 var der kun 6 dage på hele året, hvor der ikke kom nogle skildpadder og lagde æg, og i højsæsonen kan der komme helt op til næsten 100 skildpadder og lægge æg på en aften. Crazy. Øerne har alle et kunstigt rugeri. Det vil sige alle æggene bliver indsamlet og gravet ned af mennesker, istedet for de naturlige steder, hvor skildpadderne selv ville grave dem ned. Dette gøres for at øge bestanden, da æggene risikere at blive spist af rovdyr, når de ikke blive indsamlet.
Vi var så heldige at se en Green Turtle, som er en af de store arter. Den kan veje op til 160 kg og blive op til 100 år gammel. De er truede på grund af deres æg, som anses for en delikatesse mange steder i asien. Det de så gør er at de indsamler æggene med det samme skildpadden lægger dem. Skildpadder går i en slags trance, når de lægger æg, så de ligger ikke mærke til hverken lys eller lyde, eller at æggene bliver indsamlet – de ser kigger nemlig slet ikke på dem, inden at de dækker dem til med sand. Den skildpadde vi så lagde 74 æg (!!), selvom det faktisk ikke er så mange for den, da de kan ligge op til 165 æg. Æggene bliver så gravet ned, og får sat et net om, så eventuelle rovdyr ikke kan få fat på dem. Efter 50-60 dage udklikkes æggene så. Det er så her næste aktivitet på vores program starter. Vi var nemlig med til at sætte de nyudklikkede baby skildpadder ud. Sødeste nogensinde!!! Det er vigtigt at de bliver sat ud på naturligvis, på stranden bredden, da de printer stedet ind i deres hukommelse. Skildpadder lægger nemlig æg samme sted, som de selv træder deres første skridt. Så selvom de kan være flere tusinde kilometer væk, vender de altså tilbage til samme sted, hvert 2-4 år hvor de lægger æg. Vildt nok også.
Næste morgen blev vi transporteret direkte til jungle, hvor vi havde 2 overnatninger. Campen lå lige ud til Kinabantang floden, hvor vi blev indlogeret i små hytter.
De næste par dages program så således ud:
06:00 Morning cruise på Kinabantang River
09:00 Jungle walk
16:00 River cruise
20:00 Night walk eller night cruise
Vi var rigtig heldige og så utallige dyr helt up close. Vi var så heldige at se orangutaner hele fem gange, og to-tre af gangene var det den store alfahan, som guiderne ellers kun ser cirka en gang om året. Derudover så vi også verdens mindste abe, Tarsier (den som vi missede i Filippinerne, win!), hvilket også er meget sjælden at se – guiderne fortalte at de måske så den hver tredje-fjerde måned, på trods af de er i junglen stortset hver dag. Pretty lucky. Så så vi selvfølgelig masser af forskellige aber, i alle former og farver. Og sidst men ikke mindst krokodiller, den største vi så var fire meter lang! [Fact: verdens største krokodille er 7 meter?!]. Når ja, så var der selvfølgelig også en masse fugle, gab.
Vi havde også nogle stops undervejs på denne tur på Sepilok Orang Utan Rehabilitation Center, Sunbear Rehabilitation Center og Gomantong Caves. Men det er underordnet, da disse steder ikke var noget helt vildt.
Real life fish spa
Inden vi rejste videre, havde vi lige endnu en tur, nemlig en såkaldt City Tour, selvom der ikke var meget city over den. Men vi var de eneste der havde tilmeldt os den, så vi fik faktisk en privat tur. Og til vores held, var det den samme guide, som havde været med i junglen, så vi kendte ham allerede.
Først besøgte vi Rainforrest Discovery Center, som mest af alt bare var en gårtur i en stille skov.
Bagefter besøgte vi Labuk Bay, som er et fodringssted for Næseaber. Vi havde allerede set rigtig mange Næseaber i junglen, så vi havde egentlig ikke de store forventninger, men vi blev positivt overraskede! De her aber kom nemlig helt tæt på. De var sindssygt sjove og vi blev enige om at de lidt ligner gamle mænd, no offence, lol.
Derefter var vi i Sandakan Memorial Park, som er et mindesmærke for deres tid under 2. verdenskrig.
Så var vi ude og besøge de lokale i Sim Sim Water Village. Det er et kvarter, der er anlagt på stolper ude i vandet. Det var meget sjovt at se og snakke med en af de lokale fiskere, og Christoffer var helt oppe og køre over en kæmpe fisk, som fiskeren havde været med til at fange. Den var også gigantisk! De var tre mænd om at trække den på en vogn.
Dagen sluttede med et visit i et kinesisk tempel på toppen af byen, og herefter et besøg på et English Teahouse.
Nu sidder vi så i Thailand, nærmere Hua Hin. Hvor vi har 10 dage, inden vi skal til Bangkok i 5 dage, inden vi rammer DK igen den 4. Marts.
De sidste par dage her i Filippinerne har vi tilbragt i Puerto Princesa.
Puerto Princesa er den største by på Palawan, og er også den eneste by med en større lufthavn, så vi skal naturligvis også videre herfra, det er derfor dette sted blev sidste stop på ruten.
Turen fra El Nido var en noget kortere tur en sidste gang. Vi var nemlig hoppet på en minivan istedet for bussen, så derfor tog turen kun 5 timer. Men selvfølgelig sad vi ved siden af en lille pige der var syg og kastede op hele vejen. Heldige kartofler. Dejligt. Skønt. Så da vi ankom stod den faktisk bare på afslapning, der var nemlig en kæmpe seng og et TV på vores værelse. Jubiiii. Disney channel på engelsk, bingo. Men det var også helt okay, fordi vi havde tur næste morgen til den berømte Underground River.
Den 8,2 kilometer lange flod, siges at være den længste sejlbare underjordiske flod i verden, snor sig under en bjergkæde, gennem St. Paul Underground River Cave, og derefter går ud i det Sydkinesiske Hav.
Puerto Princesa Underground River er en del af Puerto Princesa Subterranean River National Park, som ligger 80 km. nord for Puerto Princesa by. Området har været national park siden 1992, men først i 2010 opdagede man at den underjordiske flod, har en 2. sal, hvilket betyder at der er små vandfald inde i grotten – dog er disse vandfald ikke noget man får at se som almindelig turist, da de ligger langt længere inde end blot de 1,4 km, som er åben for offentligheden. Den underjordiske flod er stadig langt hen afvejen uudforsket pga. ilt afsavn.
Klippeformationerne som man ser på billederne er i konstant forandring, da de dannes af det vand der drypper ned fra “loftet”, som så afgiver nogle mineraler, såsom kalk, som så skaber disse formationer. I Fillipinerne er de katolikker, så de kan selvfølgelig både se jesus og jomfru maria osv. i disse kalksten.
Puerto Princesa er kåret til et af verdens 7 naturvidundere og er også UNESCO world heritage.
Dette mener katolikerne er en afbilding Jesus barnets fødsel
Nogle af grottens beboere – flagermus (i spandevis)
Så er der gået 10 dage i El Nido. Filippinernes paradis. Filippinernes meget overturistede paradis. Filipinernes meget meget overturistede paradis. Det jeg prøver at sige er, at måske det ikke er så paradis agtigt, når der er SÅ mange mennesker samlet på et sted. Det mister måske bare lidt paradis effekten. Derudover er det rigtig meget plankton i vandet for tiden, så vandet er ikke så klart, som det plejer.
200 km/8 timer fra Puerto Princesa til El Nido. Ind og ud af små landsbyer med lokalbussen, hvor varer blev hentet og bragt.
Dagen før vi ankom havde vi booket et par nætter, på et sted (Shipwreck Pension) hvor det var muligt at forlænge – det fandt vi dog rimelig hurtigt ud af, at hvis vi kunne finde noget andet, ville vi det. Vores værelse havde ingen vinduer, klaus (klaus = klaustrofobisk). Vi delte toilet med de andre gæster og toilettet kunne i skylle, så papiret i skraldespanden og så en spand med vand i toilettet. Bruseren havde kun koldt vand og intet tryk. Strømmen gik i flere timer om dagen – problematisk når man bor på et værelse uden vinduer, både med hensyn til lys og varme.
Så jeg fik hurtigt kontakt med en meget sød kvinde, fra et sted ved navn Bulskamp Inn, og vi fik aftalt at vi kunne se stedet, før vi rykkede. Så ankom vi så til den lille oase, hvor vi har boet siden da. Her er både både store og små karper, tre skildpadder og to talende fugle (meget morsomme) og en kat. Stedet er drevet af en belgiske familie, som er meget søde og hjælpsomme, og så ved de bare hvilken standard, sådanne steder bør have.
Her i El Nido er Island Hopping virkelig omdrejningspunktet og det er nærmest den eneste aktivitet her, så vi har selvfølgelig været på hele to af slagsen (Tour A og C). Island Hopping består i at man sejler ud med båd, til nogle forskellige spots på de omkringliggende små øer – det kan være lagooner, strande, grotter osv. De fleste stop er baseret på at man stopper og svømmer ind og ser stedet. Så bliver der lavet mad på båden, som man så spiser på en af strandene.
Efter at have været på tur A, hvor vi synes der var aaaalt for mange turister, valgte vi at tage på privat tur, til en af øerne, for at vandre igennem junglen/skoven, for så at komme til en sø, der ligger i midten af øen. Selve søen var nærmere en stor vandpyt, men turen igennem junglen var rigtig fed, da der ingen andre mennesker var overhovedet og det hele stadig var helt urørt. Bagefter vandrede vi over klipperne og ned ad stranden, for at blive samlet op af vores båd og blive sejlet hen på en anden strand, for at spise frokost, som selvfølgelig igen bliver lavet på en noget primitiv grill på båden.
I El Nido er der selvfølgelig også strande, som vi selvfølgelig også besøgte. Strandene i sig selv var ikke mega wauw, men det var udsigten fra dem.
Vi har forladt Mövenpick og har nu tilbragt to dage i Cebu City. Det har ikke været særlig nice.
Vi var i Ayala Mall, som siges at skulle være det bedste shoppingcenter i Cebu City. Det var da også fint, men alle forretningerne var internationale kæder, så man havde ligesom set det hele før og priserne var derfor også de samme som i Danmark. Derudover var der ingen damefrisør…….
I går skulle vi have været på heldagstur til Bohol. Det havde vi glædet os rigtig meget til!! MEN selvfølgelig bliver vores tur aflyst, fordi der er lorte vejr – storm og regn. Så vi kunne risikere ikke at kunne komme hjem igen fra øen, og det ville vi ikke kunne risikere, da vi har flybilletter videre til Palawan i dag.
Vi spurgte så hvad man kunne lave i byen… Intet. Der er ikke rigtig noget at lave i byen og slet ikke når det er regnvejr. Derudover er byen også meget fattig og ret slum, så Christoffer er ikke tryg ved at gå på gaden, hvilket jo også begrænse tingene en del. Så vi har brugt de sidste 24 timer på vores hotel værelse (udover de to gange vi har været på den McD, som ligger overfor)
En optur har der dog været de sidste to dage! Jeg har fået min første manicure ever til sølle 10 kroner. Aldrig er mine hænger blevet nusset så meget om, haha
Om et par timer sidder vi i flyet, på vej videre herfra.
Ses på den anden side.
